ZEISS VICTORY 8X42 RF

26.000,00 DKK

(inkl. moms)
Den nye Zeiss Victory 8x42 RF kikkert er det perfekte valg for jægere, for hvem optisk performance og høj lystransmission er et must. Victory RF-serien er med sin indbyggede laserafstandsmåler et uundværligt værktøj, og den integrerede ballistiske udregner kan tilsluttes via bluetooth til Zeiss´ Hunting App. Zeiss Hunting App gør det muligt at have op til 9 forskellige ballistiske profiler sat op og klar til brug.

Hver afstandsmåling tager hensyn til fysiske og miljømæssige faktorer, såsom temperatur og lufttryk, når beregningen foretages. Afstandsmåleren kan måle fra 15m til 2300m med en præcision på +/- 1 meter op til 600 meter. Ved målinger på over 600m ændrer præcisionen sig til +/- 0,5% af afstanden, da målingen bliver påvirket kraftigere af lysreflektioner, solstråler og generelle vejrforhold.

Victory serien er kendt for sin høje optiske kvalitet. Zeiss Victory 8x42 RF er konstrueret med FL-glaselementer og et Abbe-König prismesystem, og i kombination med Zeiss´ LotuTec og T* coatninger leverer kikkerten et exceptionelt lyst billede, fantastisk farvegengivelse og skarphed og kontrast i verdensklasse.

Selve kikkerthuset er produceret i højkvalitets magnesium og beskyttet af en robust gummiarmering. Victory 8x42 RF er nitrogengasfyldt og 100% vandtæt, og kan klare både ekstrem kulde og varme(mellem -25 og +63 grader). De to indstillingsknapper til afstandsmåleren er placeret foran det store brede fokushjul, så man let og hurtigt kan indstille kikkerten.

Victory RF8x42 er primært lavet til brug ved dagslys.
Model/Varenr.: 524548-0000-000
Lagerstatus: På lager